kollektion webshop shopfinder kontakt newsletter
H.J.O.R.T.H Copenhagen 2009 Forside
 

Historien om H.J.O.R.T.H Copenhagen

H.J.O.R.T.H COPENHAGEN blev stiftet i august 2004 af designeren Louise Hjorth.

Med en uddannelse som tekstildesigner og flere års arbejde med tekstilprint, var det oplagt at skabe designs hvor printet skulle være det primære.

Virksomheden startede fra en trang krog i privatboligen, men holder i dag til i store dejlige lokaler centralt på Amager.

På få år er H.J.O.R.T.H COPENHAGEN blevet et etableret mærke i Danmark, Norden og flere steder i Europa. Japanerne kan for første gang i år gå vinteren i møde iført H.j.o.r.t.h, og også Beneluxlandende er med i eventyret.

Fra at være ene kvinde, er der i dag flere ansatte tilknyttet virksomheden. Men ånden og idéen bag er stadig den samme: Legen med det barnlige og fjollede udtryk. ”Min mission var fra starten at lave tøj til børn der på en gang var fjollet og spændende for børnene samt praktisk i brug. Der skal være en rød tråd i hver kollektion, for det får gang i fantasien, og det er noget børnene kan forene sig med og inddrage i deres leg.” Vi kalder det for ’fjolle-nyttigt’ børnetøj, siger Louise Hjorth. Som inspirationskilde er Pippi Langstrømpe en central figur når kollektionerne er på tegnebrættet: ”Hun gør alt det der er umuligt og forbudt, og altid på en sød måde. ”Hun er en herlig, og ukompliceret person, så hun ”kigger med” på sidelinien når Hjorth’ens univers skabes.”

Nogle styles vælges ud og ”omformateres” til modeller for den barnlige voksne, for som Louise Hjorth udtrykker det ”Hjorthe-tøj er tøj til børn og barnlige sjæle, fra 0-100 år”.

Louise Hjorth

Jeg tænker tit tilbage på dengang det hele startede. Vores soveværelse var lillebitte, og alligevel fik vi lige plads til et kontor i det ene hjørne. Der var prøver, tegninger, papir, computere, ordresedler overalt... Det tog sin tid at få ryddet sengen om aftenen. Vores datter der dengang var to år, lærte hurtigt at sige - mor roder....

 
 

Se den nye kollektion

 

Find nærmeste forhandler

presse log-in nyheder historie danish english